Om os
Udlejning i Trekroner
Da vi selv bor på gården sammen med lejerne, er det vigtigt, at vi er gode til at komme med god, klar og tydelig kommunikation begge veje. Der skal være plads til os alle, og det er vigtigt, at alle respekterer hinanden, overholder aftaler og sørger for at holde de fælles omgivelser opryddet og flotte.
Vi vægter god orden højt, og det er vigtigt at få snakket om eventuelle irritationer, inden de bliver til store problemer – det er den bedste løsning for begge parter!


Om gården og dens historie
På gården bor Claus og Ditte, som er udlejerne. Claus flyttede til gården i 1993, da han er landmand og ønskede god plads til at dyrke landbrug. Landbrug er stadig hovedbeskæftigelsen for Claus, men interessen for vores udlejning er vokset godt de sidste par år og er dermed blevet et aspekt, som vi satser mere og mere på.
Dengang, da Claus købte gården, lå den langt væk fra Roskilde by og helt ude på landet, men som årene er gået, er byen vokset og kommet tættere og tættere på gården, så i dag bor vi kun 5 km fra Roskilde Centrum, 1,5 km fra togstation og handlemuligheder, og 500 m fra nærmeste uddannelse.
I starten var afdelingen, hvor der i dag er værelser, lager og kontor, et mekanikerværksted, som senere blev lavet om til en golfbutik. Dog kunne butikken desværre ikke overleve, da finanskrisen ramte, og der blev i stedet lavet værelser. I 2013 brændte halvdelen af afdelingen, hvor vi efterfølgende gav det hele en ordentlig omgang, så det blev flot, hyggeligt og imødekommende, og der blev samtidigt gjort plads til kontor- og lagerudlejning.
Vi har især haft mange studerende – både danske og udenlandske – som har haft glæde af at leje værelserne, da vi bor med kort afstand til uddannelsesmuligheder, togstation og by, men samtidig i rolige omgivelser, hvor man kan tænke klart og slappe af.
Hvis det lyder som noget for dig at leje et værelse, kontor eller lager hos os, er du meget velkommen til at tage kontakt til os. Vi ser frem til at høre fra dig!